Alan Wake 2 - Trust no one

 

Alan Wake (2010) er et spil jeg konstant tager op når der skal diskuteres gennemførte narrativer i computerspil. Et spil der kommer fra udviklere der tidligere var kendt på Euro tech demoscenen for at gøre ting ingen andre havde gjort før. Alan Wake 1 har præcis den essens i sig. Noget man ikke havde set før. En historie om en forfatter med skriveblokade hvis tekster pludseligt kommer til live og hvor vi som spilleren sammen med Alan bliver suget ind i et mareridt sat i en David Lynch og Stephen King inspireret verden. Remedy’s Control, begyndte at lægge grobunden for at et slags Remyverse, hvor vi så Alan Wakes og Controls verden var et i samme. DLC til Control gav Alan Wake fans lidt håb om muligheden for et nyt Alan Wake spil.

Cut to 2023, og efter 13 års længsel og ventetid har vi nu endelig en efterfølger til et af de bedste narrative spil nogensinde. Så nu er spørgsmålet bare, var det ventetiden værd?

 

The owls are not what they seem

Historien er ikke som den ser ud til. Remedy har bevist lavet en verden som du ikke kan stole på. De har på mange måder taget konceptet med The Unreliable Narrator til et nyt niveau. Alan Wake 2 starter med et mord i den idyliske Twin Peaksy by, Bright Falls. Et twisted brutalt mord sat i stilen til noget der minder om et ritual. Bum, gigafonten som Remedy blev kendt med i Control skriver i en font der vitterligt fylder hele skærmen: ALAN WAKE II. Hele starten giver minder om en god HBO true crime serie, lidt True Detective vibes.

Vi indtager nu rollen som FBI-agenten, Saga Anderson, der sammen med sin partner, Casey Jones, nu skal finde ud af hvem den dræbte er og undersøge en bunke af andre mord. Og i den undersøgelse finder ud af, hvad fanden har Alan Wake med alt det her at gøre?

Traditionen tro til andre Remedy spil, så begynder vi langsomt. Vi får lov til at udforske den grafisk imponerende verden udviklerne har lavet til os og de får i samme tid lov til at udvikle på karaktererne. Karakter udvikling i et spil? Who would have thought!

Der går ikke lang tid før man som spiller begynder at sætte spørgsmålstegn på hvad der sker og hvad der bliver vist i spillet. Alting har en off følelse, alting i sunket dybt i mysterier, alting føles som om at ondskab er overalt. Dette er ikke bare en god detective thriller a la Seven, dette er et gennemført horrorspil som kommer til at teste dig på mange områder. Det er en sand fornøjelse og min dybeste respekt til Remedy for at kunne sammensætte det hele.

 

Action vs. Walking Simulator

Alan Wake I er et action spil, fra start til slut handler det om at skyde diverse monstre og samle Wakes manuskripter op der giver en bagrund til hvad der foregår og nogle gange kunne fortælle hvad der kom til at ske rundt om hjørnet. Det var en unik drivkræft til det første men også et som havde nogle begrænsninger. Jeg er derfor glad for at se hvordan Remedy har udviklet på dette system i 2’eren. Hovedkarakteren Saga har nemlig som FBI agent mulighed for at gå til sit ”Mind Place”, nej ikke Minde Palace fra Sherlock Holmes. Saga har nogle kognitive evner der gør at hun kan sammensætte mysterier og gennemskue mennesker på helt unikke måder. The Mind Place er hvor spilleren skal sætte ledetråde sammen, tænk de klassiske detectiv film/serier hvor du har en masse billeder og tekst sat på en baggrund hvor den ene røde tråd føre til en mulig konklusion. Her kan Saga få overblik over de forskellige cases hende og Casey finder i Bright Falls. Det er en effektiv måde at fremvise progression i spillet, og jeg er glad for at Remedy ikke gør det mere indviklet end det skal være. Ja der er lidt deduktion, men det er så simpelt at det mere skal ses som et hjælperedskab til at holde styr på historien end endnu en gameplay mechanic.

Alan Wake II er et langt mere metodisk spil end det første, jeg vil også sige: Lad være med at spille det uden at have en monokrom forståelse af Alan Wake I og Control. Find en YouTube video der forklare hvad der skete, eller spil dem. Trust me, det er virkelig gode spil.

 

Oh this is a video game video game

Det er ikke alt sammen detective work. Alan Wake II spiller på mange måder som det første. Du udforsker verden, samler diverse små collectibles op som giver bonusser der gør det muligt at opgradere Saga eller Alan. Og ja du spiller også som Alan i dette. Jeg oplevede generelt at der var mere player agency i forhold til combat delen af spillet. Du skal stadigvæk lyse med lygten på fjenden for at fjernde ”The Darkness” før du giver skade, du har et arsenal af alt fra pistoler, shotguns og flashbangs. Fjenden er dog blevet en del stærkere og bedre til at navigere hurtigere rundt imellem Saga og Alan og det er her du som spiller, hurtigt skal finde ud af hvad den bedste måde at dræbe fjende er på.

Det føles bare så meget bedre nu end det forrige. Gun impact er tight og jeg følte generelt at mit liv som Saga og Alan var mere i fare end det første. Dette skyldes også spilles light udgave af survival horror. Light i den forstand at ja, der er inventory management men det virker aldrig som om spillet gider at du som spiller skal bruge alt for længe med det. Remedy ved at det de er gode til, er alt lave computerspil. Kameraet kan til tider være en fjenden i sig selv, og har det med at sidde lidt fast i miljøet og er ikke god når du står nær en væg og bliver overfaldet af monstre.  

 

Audiovisuelt mesterværk

Remedy har siden deres første hit, Max Payne (2001), været kendt som et firma der skubber grænser for hvad vi kan forvente af grafik og audio præsentation i computerspil. Alan Wake II fortsætter denne trend, og er Remedy’s tour de force hvad angår de to områder. Jeg spillede henholdsvist på PC og Playstation 5, og gennemførte på PC. Lige nogle ord om PS5 udgaven. Du har mulighed for 2 grafisk modes, Quality og Performance. Quality er låst til 30fps og har en generelt højere opløsning og flere detaljer. Performance går efter 60fps og rammer tallet det meste af tiden. Jeg valgte quality mode. PC-udgaven giver forventeligt langt flere options du kan sidde og tweake. Husk dog på at dette er lavet til moderne PC’er, så har du et NVIDIA 1000 serie eller AMD 5000 serie kort kommer du i problemer med at køre det optimalt.

Jeg vil anbefale at du spiller Alan Wake II med høretelofoner for at få den fulde creepy oplevelse. Remedy har virkelig knocked it out of the park med 2’eren og levere en lydside der er så skarp, med et soundtrack der eleverer genre til nye højde. Skuespillet, som Remedy altid har elsket at lege med er i fulde sving her. Spillet elsker nemlig at mikse FMV ind i spillet. Der var en mindre utryghed om det ville blive som et af deres mindre successfulde spil, Quantum Break, der prøvede at lave en helt TV-serie inde i spillet. Men FMV sekvenvserne fungere bare i Alan Wake II, og er så velintegreret i billedet at jeg flere gange ikke vidste om det var ”rigtig” skuespillere eller CGI.

 

Sometimes you don’t get what you want.

Jeg spillede Alan Wake II under udgivelsesvinduet. Der var allerede kommet flere day one patches før jeg gik i gang, men jeg må desværre også meddele at jeg oplevede en del weird bugs/clitches i min playthrough. Jeg oplevede flere gange at lyden af skoven enten forsvandt eller gengav lyden af regn, selvom det ikke regnede længere. Jeg havde også nogle trigger bugs, hvor en bestemt scene skulle trigger men aldrig gjorde som resulterede i at jeg blev nødt til at loade forfra og mistede små 5 minutter. Jeg havde en hvad jeg døber ”end game bug”, groft sagt en bug i slutningen af spillet. Denne bug var ret krald. En voldsom lyd afspillede i loop og blev bare højere og højere ligesom spil klimaks af historien skete. Det resulterede i at jeg blev nødt til at genstarte spillet totalt og spille den scene om igen.

Spil udgives nu til dags med en forventning om at de nok er mere buggy end hvad udviklerne ønskede, og dele af Alan Wake II føles også som om det kommer ind lige lovligt varmt på bordet og har brug for måske en ekstra patch eller to før det er helt perfekt.

 

Konklusion

Wow. Alan Wake II er alt hvad jeg havde ønsket, og mere til. Jeg følte konstant at jeg sad med munden i gulvet og flere gange endte med tanken ”sure Remedy, bare gå amok. Show me”. Jeg nød virkelig alt i spillet, ja der er en bug eller to men det ødelagde aldrig min oplevelse af spillet. Er det perfekt? Nej, ingen spil er. Ligesom det første, er Alan Wake II fyldt med en selvsikkerhed fra udviklere og har mere originalitet end største delen af AAA spil levere disse dage.

Er man bange for om det kunne leve op til de skyhøje forventninger, sat af 1’eren kan du slappe helt af for ja det kan det. Det er et spil som respektere spillerens tid, intelligens og samtidig udfordre end både i combat og historie.

Alan Wake II skriger selvsikkerhed fra en udvikler der er på sit absolutte peak.