2024 er startet så der er ingen bedre tid end nu til at snakke om de bedste spil fra 2023

 
Jeg havde lidt brug for at få skrevet nogle tanker ned om de 10 bedste spil fra sidste år. Plus det er også bare en god undskyldning til at få gang i skrive hjernen igen. Tænker at du ikke har brug for at jeg fortæller dig hvor stor en shitfest 2023 var for udviklere. Et år der føltes forkert og ødelæggende på mange områder, og et år hvor vi så mere en 10.000 udviklere blive fyret og en masse af dem som skriver om computerspil blev heller ikke skånet. At beskrive det som et blodbad ville sikkert være for overdramatisk førhen men i år var det et legit blodbad. Jeg vil gerne prøve at fokusere på alle de gode spil der udkom, men det er virker underligt ikke at referere til hvor destruktivt et år det var.

For mig personligt har det været meget op og ned. Depressions stadier, angst og en masser traumer har skullet håndteres. Jeg begyndte at være oplægsholder om autisme ude på Huset for tidligt forebyggende indsatser, og det passer mig meget godt. For det er et dybt komplekst emne som jeg elsker at snakke om, og det giver mig en undskyldning for at bruge nogle dumme Star Trek referencer. Udover det begyndte min kone på en ny uddannelse, hvilket er awesome og hun er utrolig glad for det. Det har dog medført at vi har skulle omlægge vores økonomi en del, noget vi selvfølgelig havde forberedt os på, men alligevel en større ændring jeg ved er for det bedste fremadrettet. 2023 var også året hvor min nevø fik en autisme diagnose, noget vi havde forventet ville ske i længere tid og det har været utroligt hårdt for hans forældre at skulle omlægge store dele af deres liv. Og rent ego, gjorde det at vores gaming podcast, Lupinvej, lige pt. er sat pause på ukendt tid. Det selvfølgelig øv, fordi det betyder ufatteligt meget for mig at kunne snakke om de spil jeg spiller, men igen jeg overlever det nok. Vi har snakket om at starte den op igen, så snart der er mere overskud, og jeg har selv overvejet bare at indspille nogle solo podcast afsnit.

Jeg er nok bare taknemmeligt for at der har været bare nogle enkelte højder og lavpunkter. At jeg bare har kunnet føle noget er nok en god ting. Jeg ved at jeg er i en privilegeret position, så jeg har virkelig ikke meget at klage over.

Lige før vi starter, så er der mange spil jeg har spillet der ikke kommer på denne liste, så et shout-out til alle de gode spil jeg har spillet i år, og prøv lige at tænkt over at jeg i år kunne sige at DISSE spil ikke kom på top 10 listen. 2023 var et vildt år for produkt:

Spider-man 2

Resident Evil 4

Legend og Zelda: Tears of the Kingdom

Final Fantasy 16

Dave the Diver

Jusant

Super Mario Wonder

Thirsty Suitors

Humanity

Osv osv…

Anyways, lad os snakke om nogle spil.

 

10. Sea of Stars

Sea of Stars var et spil der totalt kom bag på mig. Jeg har aldrig været en som spillede JRPG, a la Chrono Trigger og Final Fantasy. Jeg har generelt altid nydt dem, men andre genre som fx FPS var altid den som fyldte mere i mit liv. Derfor var jeg totalt overrasket over hvor hårdt jeg faldt for Sea of Stars, dens charme, dens tight tur baserede combat system og generelt meget følelsesmæssige tunge historie. Et problem jeg har med JRPG er hvor meget ligegyldig grinding der ofte opstår. Sea of Stars har tæt på intet grinding, det er bare fremad og med en konstant interessant historie der hele tiden udvikler sig. For et spil der ofte går i stå med tur baseret combat, er det virkelig et spil som konstant føles som at det ikke gør. What? Soundtracket, på mere end 100 numre er også fænomenalt, og er den bedste form for et nostalgisk trip mens det samtidig giver lidt nyt til genren.  

9. Viewfinder

Jeg så en demo af dette spil, tror det var tilbage i 2022, hvor udviklerne vidste deres ”tag billeder af miljøet og brug det billede som en måde at navigere videre og løse puzzles”, er nok lige den bedste måde jeg kan forklare hvordan Viewfinder fungere. Det er i sandheden et spil som man skal se før man rigtig forstår det når folk prøver at beskrive det. Det er et af de få spil hvor jeg gentagende gange gik ind til min kone og sagde ”skat, jeg skal lige vise dig noget” type spil. Ting bliver bare mere og mere indviklede desto længere du kommer ind i de forskellige baner. Der er også præcis nok mængde af historie til dem som gerne vil have at det ikke kun handler om at løse puzzles. Og, for mig var det vigtigste at spillet aldrig blev kedeligt og stagnerede i ensformige baner. Jeg burde nok ikke lave en reference til spillet Portal, det er lidt en disservice til Viewfinder der i sig selv er et godt spil men også føles som et der bær sin spilviden/spilskole inspirationer med pride. Et fantastisk kreativt spil.

8. El Paso Elsewhere

Igen et spil, der på papiret virker som endnu et af ”de der indiespil”, som bare ikke rigtig er noget specielt. Men El Paso er så meget mere end hvad man lige tror. El Paso er nok det største spil Strange Scaffold har udviklet til dato og virker som et af de mere personlige spil. Det er et micro-budget spil der absolut går efter BIG i sit narrative. Jeg har skrevet en anmeldelse af det på denne side, så tjek den hvis du leder efter mere specifikke detaljer. Men, bare for at opsummere. Spillet er en Max Payne klon og bare taget som en shooter er det ganske solidt med baner der kan klare hurtigt. Jeg stjæler lige en beskrivelser jeg så fra udvikleren på Twitter om den visuelle stil af spillet, som nok bedst kan beskrives som et Nintendo 64 spil der køre i en PC emulator. I en bunke af boomer shooters der alle virker til at ville være det næste Quake, er det forfristende at se en udvikler tage inspiration fra Max Payne, ikke kun shooter delen men fortæller metoder. For det er virkelig her El Paso skinner stærkest. Det er måske lidt frækt at tro at man kan lave et nyt Max Payne’ish spil, men nogle gange skal der bare lidt den der ”fuck it” attitude til.

7. Dredge

Jeg elsker spil, film og bøger der handler om fiskere og specifikt foregår i New England områderne. Der er bare så mange historier, så meget mysterie og wierdness du kan designe og skrive om fra det sted. Så jeg var meget hooked da jeg så traileren til Dredge, et Lovecraftian fisker simulator der sætter dig i rollen som fiskeren der skal ud og fange fisk, samle diverse scrap/crafting dele op for at opgradere sin båd. Når ja, det er også et horror spil. Alle fiskene virker til at være lidt besat af en overjordisk magt. Hvad der bare gør Dredge så utroligt godt er hvor dejligt simpelt det er, og hvor godt et spil det er til fx en Steamdeck. Det er fyldt med en tung atmosfære og et jeg regelmæssigt går tilbage for at spille videre i.

6. Dead Space Remake

Jeg er stadigvæk meget mixed på mængden af remakes/remasters vi får. Det føles lidt som da George Lucas gik tilbage og indsatte Jebba the Hut og andet ligegyldigt CGI crap i den originale Star Wars trilogi. Og så…kunne jeg virkelig godt lide Dead Space Remaket. Groft sagt er det tæt på at være et shot for shot remake af det originale fra 2010. Jeg ville have sat Resident Evil 4 på listen, men endte med at føle at Dead Space bare betyder mere for mig og jeg generelt syntes at som et Remake alligevel gør mere for at retfærdiggøre sin eksistens. Udviklerne gik langt udover hvad mine forventninger til hvad et remake af Dead Space kunne være, når man tænker på at det første stadigvæk er ganske fint og spiller godt. Ting som at implementere et helt nyt quest system, der giver dig bedre orden over hvor du skal hen med også incitament for at ville udforske nye steder. Dead Space vil huske hvor forfærdeligt asteroide sektionen var, som her er blevet fyldt bygget på ny og giver så meget mere mening. For hvad der basiccally er et haunted mansion spil, så er det stadigvæk spændende at udforske USG Ishimura.

5. Star Trek Resurgence

Ok, hvis du kender mig så ved du at jeg elsker Star Trek. Specifikt Star Trek der foregår i The New Generation og Deep Space Nine æraen. Og jeg elsker også adventure game/walking sim genre som Telltale gjorde sig kendte på. Telltale gik desværre hen og fik en masse økonomiske udfordringer, som resulterede i en masse forlod stedet. Men det gode der skete ved det var at firmaet Dramatic Labs blev skabt, hvor nogle af veteranerne fra Telltale valgte at deres første spil skulle være et sat i Star Trek universet. Og sikken en valg! Resurgence er groft sagt alt hvad jeg ville have et Star Trek spil til at være. Et narrativt drevent eventyr hvor action og diplomati samt svære valg bliver mikset i en herlig cocktail. Er det perfekt? Nej, bestemt ikke. Resurgence har en del tekniske problemer, specifikt lyd siden har været et problem siden udgivelsen og det er ikke det teknisk mest imponerende spil du kommer til at se fra 2023. Men det virker, det gør hvad mange andre Star Trek franchise produkter prøver og fejler i. Nemlig at give dig oplevelse af at du for long til at interegere med diverse episoder og er personen der står for at lave de forskellige valg. Du spiller to vidt forskellige crew members, Commander Rydek og Petty Officer Engineer Diaz. Commander Rydek er nyindsat i rollen som Officer og skal balancere imellem hendes karrierer, der typisk er indflyeret af en Kaptain som sætter sin karriere først, og have et godt forhold til hendes besætningsmedlemmer. Diaz er den håbefulde enginør som bare gerne vil lave et navn for sig, og pludseligt bliver svøbt ind i Rydeks verden af diplomati og magt. Det er gennemført Star Trek og et gennemført Telltale like spil, som jeg selvfølgelig vil anbefale alle skal spille.

4. Hi-fi Rush

Hi-Fi Rush var det første spil jeg spillede i 2023, og et jeg glemte da vi kom til december GOTY debatterne. Hvilket jeg ikke har nogen god undskyldning for, andet end Note to self: når GOTY december 2024 debatter starter, så huske Prince of Persia The lost Crown. Hi-Fi Rush fik hvad flere kaldte et ”shadow drop”, ment at det blev udgivet uden nogen vidste om spillets eksistens og var frit tilgængeligt for alle, hvis de altså havde en Xbox eller PC. Var det den bedste måde at gøre det på? Idk, men det gjorde at i en længere periode blev snakket om hvor vigtigt det var den type spil kunne få lov til at leve. Hi-Fi Rush er bare et godt spil, fra start til slut bliver du mødt med så meget charme at det nærmest kommer ud af din røv efterfølgende. Et rytme baseret action adventure spil, der på den ene måde minder om Guitar Hero og Bayonetta i et. Jeg er elendig til at holde en rytme, så kald mig overrasket da jeg oplevede at jeg faktisk havde en god oplevelse med det. Jeg tror mange i starten var ret urgh omkring hovedkarakteren Chai, som med en lidt  irriterende ”jeg vil gerne være rockstjerne” personlighed absolut ikke giver en godt førstehåndsindtryk. Men til dem som faktisk spillede det, ved de at spillet udvikler så meget på hans karakter med det samme hele hans crew af misfits bliver introduceret. Spillet har en ufattelig gennemført cell-shaded art stil, der kombinere lav framerate anime med super smooth animationer. Jeg kunne sikkert have valgt et andet spil her, host Spider-Man 2, host host…men Hi-Fi Rush kom bare totalt bag på mig, med en charmerende og følelsesladet historie der faktisk havde temaer og budskaber kunne jeg bare ikke modstå det.

3. COCOON

Har du hørt om Inside? Limbo? Ja? Ok, så lad mig fortælle dig om et nyt spil fra nogle af udviklerne bag de to spil. COCOON er meget enkelt sagt, et af årtiets bedste puzzle games. Like straight up. Der er ikke nogen måde at komme uden om det på, dette spil kommer til at gå hen at blive hvad der undervises på Game Design linjerne (Hint, det gør det allerede). Det er et spil som vi i det næste 10-20 år kommer til at referere tilbage på som et af ”dem”. Et af dem som formår at være noget der absolut kun kan eksistere i mediet af computerspil. COCCONS verden inde i en verden gameplay er så skarpt et hook at det fra start af holder din opmærksomhed og aldrig giver slip. Ideen om at du kan bære verden (levels) rundt på ryggen føles så nextgen at jeg var ved at falde ud af min stol. Det har også noget af de bedste animationer på bosser og verden jeg længe har set. COCOON er spillet der bevise hvor mange detaljer og håndværk du kan opnå ved at investere alle dine ressourcer ind i et meget snævert begrænset omfang. Et mesterværk uden lighed.

2. Baldur’s Gate 3

Hvad er der ikke allerede blevet sagt om Baldur’s Gate 3? Ikke bare har det vundet nærmest alt hvad man kan vinde af game awards. Det har skabt en hel ny interesse for Dungeons & Dragons, har gjort hardcore PC gaming til noget alle vil prøve. Det er så stort, så episk, har så mange valg og unikheder. Det er et af de spil vi skal passe på ikke at tro er normen, for Baldur’s Gate 3 er ikke normen. Det er udviklet over hvad der varede næsten 8 år. De fleste som har spillet, har stadigvæk ikke gennemført det hvis man skal tro Steam achievements. Måden det fletter mekanikker og historiefortælling sammen, føles så let for udviklerne Larian Studios. Og man ved bare hvor stort et bæst det må have været at lave. Igen, kan jeg stille spørgsmålet: er det perfekt? Fuck no, det er fyldt med diverse bugs, scripting problemer og nogle gange bliver tidslinjer og historie uheldigt blandet sammen. Men en masse patches har løst de største fejl, og du er nu efterladt med hvad der ledt kan beskrives som et ”Game of the century” type spil. It’s that good.

1. Alan Wake 2

Oh Alan…you delicous bastard. Dette er min liste, og du kan være uenig med mig og sige at BG3 skulle have været her, så bare husk: du tager ikke fejl…mit valg er bare mere korrekt….Jeg har snakket meget om Alan Wake 2 på det sidste og ved stort set ikke hvad jeg mere kan sige om det. Alan Wake 2 er bare et specielt spil, ikke bare er det en efterfølger til et 13’ish år gammelt spil. Men det er efterfølgerende til hvad der nok er et af Remedys mere spøjse spil. Jeg havde aldrig i mine vildeste fantasier forestillet mig at vi skulle se et nyt eventyr med den ringeste forfatter der findes, Alan Wake. Jeg har mildt sagt aldrig spillet et spil der er som Alan Wake 2, og det er hvad jeg elsker ved Remedy spil. Ting føles bare nyt når det kommer fra dem. Lidt som da man så True Detective sæson 1 for første gang, like WTF var det jeg lige så? Sidenote: True Detective sæson 4 giver stærke Alan Wake 2 vibes. Alan Wake 2 er fyldt med så mange weird mekanikker i sit narrative sprog, alt fra tidshop, andre dimensioner, psykedeliske trips and so on. Det føles som et spil der til hver en tid kan falde totalt sammen om sin egen storhed og rebelske side, men bare aldrig gør. Det har nogle af de mest mindeværdige øjeblikke jeg havde i et spil fra 2023 og det siger VIRKELIG meget, for damn der har været mange mindeværdige øjeblikke fra spil i år. Og jeg tror det er hvad Alan Wake 2 bare er for mig; en triumf af et spil der på bedste måde vidste hvor fucking awesome spiludviklere er og hvor meget et mirakel det er når et spil bliver udgivet.