Min honeymoon fase med PSVR 2 er færdig

Så Sony valgte at lancere endnu et Playstation Virtual Reality headset, i en periode hvor VR spil-udviklling har været faldende i lang tid. Det er i forvejen dyrt og besværligt at lave spil, men Sony må være sikre på at VR er fremtiden, right? Hvorfor udgive et headset der er ligeså dyrt som en Playstation 5? Er der overhovedet et marked hvor folk gider at bruge omkring 10.000 DKR for at spille et par enkelte spil? Er der overhovedet spil, eller er det stadigvæk glorificerede techdemoer? Hvad er fremtiden for VR, i en verden der ser mere og mere ud til at gå i en hybrid AR/VR retning?

 

Ja jeg havde mange spørgsmål om VR da jeg bestilte mit headset tilbage i december måned. Jeg var klar og optimistisk på at møde en oplevelse som ville få mig til at sige "Yes, her er fremtiden for spil". Jeg er akademisk af natur, min far var akademiker og min mor var god til at kalde noget for bullshit når det var. Så jeg var naturligvis interesseret i at få min fingre i et PSVR2 headset, jeg kunne ikke længere klare hvad de unge kalder for Fomo (fear of missing out), jeg havde bare brug for at se hvad al snakken handlede om. 

Jeg har fulgt med på sidelinjen af udviklingen af VR. Min første oplevelse med teknologien var på et krammermarked i Bellahøj tilbage i 90'erne, hvor de havde et gigantisk setup man kunne prøve. Det var en hæslig oplevelse som jeg lige husker det. Frameraten var meget lav og alting var bare blokke, men jeg kunne tage ting op med mine hænder og kaste rundt med hvad der lignede et æble. En ensom oplevelse der var mere crude end noget andet, som man siger. En tech demo for en tech demos skyld. Siden hen har VR altid blevet portrateret som noget der foregår i en eller anden cheesy cyberpunk/hacker film. 

Men omkring 2013 begyndte vi at se flere firmaer pose en masse penge ind i produktionen af nye VR teknologier. Primært Oculus var nogle af de første der var ude og lave mainstream (dog meget dyre) headsets. Deres Oculus Rift, på det tidspunkt kaldt for Development Kit 1 gav et godt indblik i hvor langt denne teknologi var kommet. Vi var kommet langt fra dagene hvor man havde et mindre CRT TV på hovedet, til en refineret LCD skærm med på omkring 7"skærm til øjnene. Firmaet Oculus itererede viderer på deres prototyper og i 2015 kom deres første af hvad der senere vil blive til mange nye udgaver af Rift på markedet. Jeg havde mulighed for at prøve den første Rift et par gange og oplevelsen var fantastisk, endelig gav VR mening. Og Oculus blev da også købt af Meta (dengang Facebook) som har været i fuld gang med at videreudvikle på linjen. 

Meta gik i AR retningen, og var siden prøvet at overbevise verden om at vi skal have et mindre headset på hovedet når vi laver vilde ting som Excel og Powerpoints. Det har, nok forståeligt, aldrig rigtig taget til og hver gang der udkommer et nyt et af disse headsets begyndte vi at se de samme reaktioner om og om igen. Ja teknologien er imponerende, ja det kan være sjovt i et par minutter at spille et AR/VR headset. Men hvem gider egentligt leve i en verden hvor kun du kan se hvad der foregår, og ikke nok med det. Hvem gider at se sådan ud? Hvem gider at gå rundt med et headset i flere timer om dagen, eller bare i et par minutter for at kunne lave et VR zoom opkald hvor din avatar ligner noget der udkom i Nintendo Wii æraen? Ingen! Eller jo, nogle gør. 

Apples længe ventede AR/VR headset, eller som Apple i klassisk Apple stil kun kan gøre og brander det som et "spacial headset", Apple Vision Pro er nu også udkommet. I hvert fald i USA til den lette sum af 3.500$, svarende til omkring 25.000kr. Det er noget kun Apple kan få lov til at gøre. Og igen er nyhederne omkring, hvad der så nu er verdens dyreste VR headset, de samme. Imponerende teknologi, men dybt ubrugeligt på langt sigt. Der har dog været nogle sjove Twitter (X) diskurser hvor de såkaldte "Blue-checkmark people" (dem som for en eller anden grund betaler Elon Musk penge for at være på platformen), selvfølgelig mener det er the second coming of Jesus. Og ja, i get it. Når Apple gør noget, som her at de rent faktisk laver noget der er nyt for Apple, betyder det faktisk noget. Det kan være med til at skabe en ny retning for hvad fremtiden for AR/VR kan være, men vi snakker om en fremtid der måske først er når en realitet i brugbarhed på et masse spektrum om 20-50 år. 

Så, det virker som om at alle firmaer har deres eget lille (nok store, men for dramatisk og pessimistisk effekt skrev jeg lille) AR/VR projekt kørende. Alle vil ind på et marked de tror eksistere og de tror kommer til at ske en masse udvikling i. Fordi det er hvad tech firmaer gør, satser stort på at en teknologi bliver det næste alle vil have. Alle jager stadigvæk 2007 iPhone annonceringen. Men iPhone var en teknologi der rent faktisk gik ind og gjorde en outdated måde at kommunikere på bedre. Hvad gør et VR headset bedre? 

Jeg har brugt mit PSVR2 headset næsten dagligt siden jeg købte det. Og jeg er nok kommet ud på den anden side af hvad flere beskriver som "the VR honeymoon phase". En fase hvor du er så overvældet og imponeret af teknologien, du kommer til at have flere øjeblikke hvor de siger "Woooow..jeg kan se mine hænder, men det er fake hænder fordi de skal ligne jeg er med i et post-apokalyptisk zombie spil" og "dette er det vildeste first person oplevelse jeg nogensinde har haft". Ens hjerne spiller tricks med en, det er ligesom at vifte et par nøgle foran en kat og se den gå helt amok af glæde. Men hvad sker der når den nøgle bare ikke er spændende længere? 

Jeg begyndte at føle at headsettet ikke var spændende længere efter ca. 1 måned med heeadsettet. Jeg kan faktisk se at der er lidt fint støv på det. Jeg har placeret det ovenpå min PS5 så jeg konstant bliver mindet om at ”hej du købte mig, jeg kostede små 4.500kr…USE ME!”. Men det gør jeg bare ikke. Fordi at spillene bare ikke er sjove eller interessante. Ja det er ikke specielt akademisk ordforbrug. Men i sidste ende, så handler spil om at give en oplevelse man håber bliver sjov eller i  det mindste interessant. Men når du begynder at kommer videre fra Honeymoon fasen, og faktisk ser bag gardinet er der ikke meget at komme efter. Mange VR spil er bundet til nogle meget tunge begrænsninger. Ligesom alle andre spil er, men VR med alle sine ideer om fleksibilitet og immersive kvalitet, er ikke meget mere end en illusion. Og en illusion der hurtigt braser sammen når det du interegere med konstant er det samme.

Der er så mange first person shooters eller Gladiator spil på PSVR2, og de lander altid ens. Hvis du kan huske spillet Trespasser, hvor du kunne manipulere din arm i First Person, føles stort set alle VR spil som det. Og det er bare ikke en fed oplevelse. Plus du skal regne med at få ekstrem motions sickness efter blot 5 minutter. Jeg skrev i starten om vi var kommet videre fra de klorificerede techdemoer, og njah ? Kinda. Men heller ikke helt. Jeg har spillet over 10 forskellige PSVR2 titler om ca 4 af dem er legit fulde spil. Altså spil med en historie, regulært gameplay der går igennem flere baner osv osv. Især Arizona Sunshine 2, et zombie spil (hint der er mange zombie spil, fordi at zombier går langsomt og du selv bevæger dig meget langsomt og akavet i VR) der nok er det bedste af den slags på markedet. Du spiller som en slags hillbilly der med sin hund skal overleve apokalypsen og finde ud af hvad der egentligt foregår. Det kan være voldsomt intens oplevelse. For eksempel det at skulle lade sit våben er ikke bare at trykke på firkant på Playstation controlleren, nej du skal aktivt og fysisk lave lade bevægelsen alt i mens en mindre horde af zombier stille og roligt marchere i din retning.

Men så går det op for dig, at det er det eneste spillet egentlig kan. En 600kr + headset udgift oplevelse for hvad der føles som en ride i Disneyworld. Men så tænker du ”når ja, det var måske bare lige dette spil som ikke lige var så imponerende i den lange ende ” fordi du har oplevet hvad spil rent faktisk på andre platforme. Og du ved at spil som God of War, eller mindre spil som Hades faktisk er sjove og udfordrende spil. Både hvad angår rå skill, men også stiller spørgsmålstegn til vores eksistens og blah blah blah. De gør noget. Og her er hvor jeg tror at VR bare ikke virker for mig. Jeg elsker at blive manipuleret af spil, ment på den måde at jeg spiller spil for at leve mig ind i en fint designet verden som udviklerne har brugt år på at lave. Jeg elsker at gå udforske i hvert eneste hjørne og jeg elsker en god historie. Men jeg hader når jeg finder ud af hvad jeg spiller bare er et spil, og VR spil falder konstant i The Wizard of Uz fælden. Jeg føler aldrig at jeg kan leve mig ind i verden mere end at ”åh nej den zombie var godt nok tæt på”. Og det er nok her hvor mine forventninger til hvad et VR spil kan skal i tjek. De er, i nuværende tilstand, ikke designet som noget du bruger flere timer på af gangen. Det er lidt som en Gacha maskine i Japan, hvor du smider lidt penge i og får et mindre dopamin kick i de næste par minutter.

Så, er jeg skuffet? Nej slet ikke. Som sagt elsker jeg ny teknologi og jeg elsker at prøve det. Men VR teknologien er bare ikke klar til noget der rent faktisk giver mening lige pt, fordi det i nuværende udgaver (selv med 25.000kr fint designede headsets) ikke løser noget fundamentalt problem vi har. Det gør ikke spil bedre, det gør ikke arbejdsituationer bedre eller hurtigere. Det gør dog en ting rigtig godt. Ensomhed. Aldrig har jeg følt mig så ensom som når jeg har et VR headset på. Med nye teknologier ser vi som regel at samfundet kollektivt er ude og sige ”dommedag er på vej, teknologien overtager os”. Hvor jeg siger, fuck off. Det har altid været meningen at vi som mennesker skulle udvikle os i bestemte retninger. Da den første iPhone udkom blev folk der købte den gjort til grin og folk der ikke havde en eller ikke vidste hvad det var der gjorde at folk kiggede mere ned i asfalten rystede på hovedet. Hell, da aviser blev masseproduceret sad alle med en i bussen. Det jeg prøver at sige er; AR/VR har en fremtid. Og det er nok hvordan fremtiden kommer til at se ud, men vi som tidligere skrevet så snakker vi om en fremtid der først giver mening rent teknologisk om 20-50 år. Lige nu er det bare en lukket, ensom og trist oplevelse der absolut gør intet for at forbedre på vores verden.